torsdag den 22. december 2011

Kunst i træ/håndværkskunst - VNT

Fremstilling af et trærelief ved brug af forskellige værktøjer - nye som gamle. 


Udgangspunktet for opgaven var at fremstille dukker, men da min målgruppe er unge mennesker fik jeg heldigvis lov at lave noget andet. Rart at der kan være en sådan fleksibilitet - sådan er virkelighedens pædagogiske arbejde jo også. Målet er at udvise tekniske færdigheder med håndværk samt at fremstille noget man kan kommunikere med - noget som kan have værdi i det pædagogiske arbejde.
Jeg valgte at lave et malet træsnit.

Træet er faktisk en hylde købt i et byggemarked - limet bøg! Jeg har tidligere arbejdet med eg i forbindelse med træsnit og elsker at arbejde med sådanne hårde træsorter omend det også betyder at der skal lægges en del flere kræfter i. Denne gang blev det så bøg - mest fordi de ikke havde nogle pæne stykker eg. Min idé var at fremmane en messias-skikkelse med anubishovede på en flot naturbaggrund, men p.g.a. tidspres på opgaven var jeg nød til at nøjes med naturen - i sidste ende blev det faktisk også det bedste resultat.

Først skal der tegnes og jeg fik noget god inspiration fra nettet - igen p.g.a. tidspres måtte jeg skynde på den kreative proces ...desværre!


...her ser man tydelig at det er limtræ ...




...og her min messias-anubis der måtte udgå (savede den del af pladen fra)




Her er træsnittet så lavet. Jeg anvendte en Proxxon graverer med 3 forskellige fræserhoveder, en rondelsliber, 3 forskellige stemmejern, en trekantsliber, sandpapir, en roterbørste til boremaskine og en hammer. Det tager en del tid at lave selv et relativt simpelt træsnit som dette når materialet er hårdt træ.
Nu kan maleprocessen gå i gang.




Skønt at male i træet der har helt sit eget liv. Her er man nød til at samarbejde med træet - at være åben overfor det der sker i processen og følge "strømmen".

Har man et helt færdigt resultat i tankerne bliver man nemt skuffet, men lever man sig derimod ind i en kontrol-svækket kreativ proces får man ofte gode og smukke oplevelser ...ligesom i andre aspekter af livet ...





...lidt længere henne i processen, og nu kan man bedre se det tage form :-)



Lidt detaljer fra maleprocessen ...





Og her det færdige billede ...hvad kommunikerer det? Ja det er jo altid spørgsmålet med kunst - det er hvad øjet ser! Intet mere og intet mindre! Jeg har min egen vision med billedet, men den findes det sted hvor ord ikke er den primære formidler af bevidsthedsprocesser ;-)

I det pædagogiske arbejde med unge vil der kunne hentes stor fortjeneste i en sådan opgave. Den indebærer en hel del værkstedsarbejde hvilket ofte appellerer til unge, udvikling af teknisk og æstetisk sans, tanker om udtryk og kommunikation. Ydermere er den rolige tid med det møjsomme arbejde en god mulighed for at tale med de unge om de følsomme og svære sider af livet - igennem det fælles tredie! Kreativiteten åbner ganske enkelt, i sig selv, også op for introspektion. Endeligt skal det siges at den tilfredstillelse og succesoplevelse de ofte får ved at færdiggøre et stort arbejde bidrager til selvtilliden. De unge skal naturligvis selv finde og tegne deres egne motiver. Det kan være alt fra graverede tekstbudskaber til abstrakt kunst og temabilleder - det vigtigste er at det skal have en betydning for dem som de kan bruge til noget. I tilfælde hvor en ung har meget svært ved, efter egen bedømmelse, at tegne noget der er tilfredstillende kønt kan han/hun evt. finde og sammensætte motiver fra nettet som så projekteres op på træet med en overheadprojektor. Mulighederne er uendelige og jeg har endnu ikke mødt en ung jeg ikke har kunne inddrage i en kunstnerisk proces på den ene eller anden måde.

Observationer på biotopen - VNT

Udover de til opgaven valgte planter og dyr er der jo mange andre spændende ting at se på biotopen når man går rundt og nyder naturen. Her nogle få billeder derfra:



Vækst og forfald - livets cyklus!




Penthouse på 3. sal





...og en fjord fuld af svaner - et dejligt syn :-)

En af dagene var jeg heldig at se og høre et par flagspætter. De var meget aktive og hakkede løs i træerne, men svære at få på film. Her et billede hvor man lige kan se et glimt af den ene spætte:

Menneske og natur - VNT

Lidt om at tage ansvar for naturen


Som lille dreng cyklede jeg rundt på vores egn, Gullerup på Mors, og samlede skrald op fra grøfterne. Det var et barns meget direkte måde at hjælpe naturen på. Som voksen har jeg af og til taget denne praksis op, og nu også på min biotop. Jeg har altid været fascineret af mennesker der lever i pagt med naturen og været frustreret over mennesker der udviser en total mangel på respekt for den. Miljøbevidsthed og ansvar er ikke noget der kun hører til i kommunalt regi eller på Christiansborg - det starter og slutter med hver enkelt af os samfundsindivider.

Mere handling og mindre snak!


Plastic!




...konserves - why not! :-(




...en plasticdunk - nå ja, det mest naturlige sted er da at smide den i et smukt naturområde ved fjorden!!!




...slikpapir; møgunger - har deres forældre ikke lært dem at tage vare på naturen?




...og så selvfølgelig den obligatoriske øldåse - not cool!











Det blev til mange flere effekter - rent faktisk var der så meget rundt omring i skov og strandengsområdet at jeg nemt kunne have fyldt et par store sorte affaldssække.




...

Observation af fugle - VNT

De første gange efter opsætningen af foderbrættet havde jeg ikke held til at se fugle derved, men det var også helt evident at de lige skulle opdage dette nye tiltag i deres territorie.

Her er lidt billeder fra en observationsstur:


Så var der gevinst ...fuglen sad og spiste da jeg ankom og fløj op fra brættet som jeg skulle til at tage billedet. Men hvilken fugl er det så?





Her, lidt tættere på, kan vi se at det er en musvit. Faktisk var der et par stykker af dem i træet samt på foderbrættet.





Ja det var rart at se fuglene havde opdaget foderbrættet og er begyndt at spise deraf.



Efter en del dage at have måttet opgive at få billeder af fugle på selve foderbrættet var jeg i dag endelig heldig:


...men en stor tak til fuglene for at give mig et værdigt billede - ét jeg skulle arbejde for med respekt for naturen ...og deres natur!

torsdag den 24. november 2011

Foderbræt - VNT

Fremstiiling, og opsætning, af kamufleret foderbræt


Som en del af en gruppe skal vi hver især, og sammen, lave en opgave om fugle der inkluderer observationer, didaktik, natursyn m.m.

Jeg har valgt at observere fugle ude på min biotop. Til dette formål har jeg selv lavet foderbræt som jeg vil hænge op i et Birketræ. For at foderbrættet skal falde så godt ind i naturen har jeg også malet det i birkebarkens farver og mønstre.

Herunder billeder af den praktiske opstart på opgaven:






Og efter at foderbrættet nu er færdigt skal det op og hænge i Birketræerne ude på min biotop.




Foderet er en blandning af frø til vildtfugle (strøfoder).





Alt i alt falder foderbrættet, som efter hensigten, rimeligt godt ind i omgivelserne.



...nu er det så bare ud og bruge en del tid på at observere og forhåbentlig få nogle gode billeder af fugle på foderbrættet. Naturen er mit rette element så denne del af studiet er en ren fornøjelse :-)

onsdag den 23. november 2011

Museumsopgave VNT

Museumsopgave - VNT

Et besøg på Ladby vikingemuseum, samt forsøg med at "riste runer". 


Jeg har valgt at besøge Ladby Vikingemuseum på Fyn. Jeg syntes at stedet har noget at byde til alle. Der er et væld af historisk information, mange sanseindtryk, både indendørs og udendørs udstilling, naturoplevelse, kreative aktiviteter og gode forhold for handicappede samt børn.

Det er tydeligt at de har gjort meget ud af at kunne tilbyde en stor variation af oplevelser og således kunne være et museum for alle.

Her følger en kort film af mit besøg på Ladby Vikingemuseum:



I forbindelse med denne opgave skulle jeg finde en aktivitet der kunne iværksættes i det pædagogiske arbejde. Jeg har længe kunne tænke mig at hugge runer i sten - nu skulle det prøves. Efter at have været på nettet og finde oplysninger var det ellers bare ned til den lokale tømmerhandel og købe nogle hærdede mejsler der i en hurtig vendning kunne anvendes til stenhugning. Her følger en kort filmsekvens fra mit arbejde:




Da jeg var lidt i tidsnød måtte jeg fokusere på et få hugget en enkelt rune i stenen, nemlig runen "Mannaz" der også betyder "mand" og som er forbogstavet i mit navn. Men det var god øvelse og det varer nok ikke længe før jeg går i gang med et større projekt på en stor sten.
Her er det færdige resultat:


onsdag den 9. november 2011

Billeder fra biotopen - VNT

Status på biotopen 9.11 2011




Her et par billeder taget fra grusvejen der fører ud til biotopområdet.


...hmmm - mon ænderne har valgt en ny leder?




Et af menneskets bidrag til naturen!




Ved sidste indlæg her på bloggen var der en plante som jeg ikke kunne identificere, men det har jeg nu. Det er Rainfarn, regnfang, guldknap eller Tanacetum Vulgare som den hedder på latin. Jeg har en kammerat der laver en super god, men meget speciel snaps på dennne plante der i øvrigt har været anvendt som lægeplante i mange århundreder.



Birken - næsten uden blade og rakler (frugter).


...her resterne af nogen frugter på Birken.



Samme klump mos som fotograferet sidst. Hvor mange andre planter er visne og tørre er mossen her stadig lysegrøn og saftig - smuk plante!



Stor Bjørneklo!



Fyrretræet fotograferet syd-vest fra. Tydeligt at se hvordan væksten af grene er hæmmet der hvor træerne vender mod hinanden, hvor pladsen er trang og lyset mindre.



Siv ...som jeg i sidste indlæg jo skrev er i Staud-familien. Her udgør de også et godt skjul for en række dyr og fugle der lever ved vandet. Specielt i ynglesæsonen er de vigtige som skjul og læ for rederne.











Jeg var heldig at observere flere svaner og krager denne gang:






...og her har vi 2 voksne svaner og 4 unge svaner:














Jeg hørte gentagne gange kragerne og så dem flyve forbi over træerne, men det var svært at få dem på film. Til sidst - på vejen hjem fra biotopområdet - så jeg en flok på en mark:





...og en række spor fra rådyr:











På vejen hjem var jeg også heldig at filme et par svaner der fløj henover hovedet på mig og jeg kunne nyde synet af de smukke fugle og den karakteristiske lyd af deres flugt:




tirsdag den 3. maj 2011

5 interessante vækster på biotopen - VNT


Birk (Betula) er udbredt med ca. 50 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Arterne er kendetegnet ved, at de har rakleskæl, der er trefligede. Birkene er løvfældende buske eller træer. De er pionertræer og meget hurtigtvoksende, men forholdsvist kortlevende. Mange af arterne har en påfaldende hvid bark. Bladene er spredtstillede med savtakket rand. Blomsterne er samlet i rakler. De hanlige rakler er hængende, mens de hunlige er oprette. Blomsterne og senere også frøene sidder skjult mellem højbladene i frugtstanden. Frugterne er vingede nødder.


Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer. Det er høje træer med grene i regelmæssige kranse, der bærer hængende kogler, som falder af samlet, når de er modne. Nålene på slægtens arter er stikkende, firkantede i tværsnit og fæste på tapformede forhøjninger. Alle arter af Gran er modtagelige for svampen Rodfordærver (Heterobasidion annosum).


Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler. Bladene runde eller rendeformede i tværsnit, og de har åbne bladskeder. De 3-tallige blomster er vindsbestøvede. Frugterne er kapsler.


Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne han en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.


...den sidste plante ved jeg endnu ikke hvad er, men det finder jeg ud af når den kommer i blomst og bliver nemmere at identificere.

5 interessante dyr fra biotopen - VNT


Knopsvanen (Cygnus olor) er den kendteste af vores tre svanearter i Danmark. Den er Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredning har medført, at den nu findes ynglende i enhver større dansk Sø. I 1925 var der kun cirka tre par svaner tilbage, i 1950 var der cirka 300-400 par, og i 1955 1.000 par, i 1978 4.000 par.
Om efteråret flyver den ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som alger og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg.
Svanen kan ikke dykke, men henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen kan den nøjes med at snadre i overfladen.
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.


Troldand (Aythya fuligula) er en and af andefugle. Den når en længde på 40-47 cm med et vingefang på 67-73 cm. Troldanden lever af snegle, muslinger og orm, og kan også tage frø fra vandplanter.Arten raster om dagen og trækker ud og søger føde om natten. Troldanden lever i søer, åer og ved kysten. I yngletiden træffes den oftest i mindre søer, men den uden for yngleperioden træffes i større flokke på dagrasteplader i søer og ved lavvandede kyster og i havnebassiner. Troldanden er udbredt i hele landet.


Kragen (Corvus corone) er en kragefugl i ordenen af spurvefugle. Den når en længde på 47 cm. Arten yngler i det vestlige og centrale Europa, men der findes også en bestand i det østlige Asien, der nogle gange bliver henregnet til sin egen underart C. c. orientalis. Delingen af arten menes nu at være foregået under sidste istid.
Kragen findes i to underarter: Gråkragen (Corvus corone cornix) (der er den almindelige form i Danmark) og sortkragen (Corvus corone corone) (der lever nord og syd for os). I nogle lande betragtes de to racer som selvstændige arter. I de områder hvor de to former overlapper hybridiserer de og danner mellemformer (fx i Sønderjylland).
Gråkragen både overvintrer og yngler i Danmark. Den lever mest i skovkantens træer og i for eksempel parker eller haver, hvor der er høje træer. Den bygger sin rede oppe i trætoppen, og den bruger tit samme rede flere år i træk. Fra midt i april til ind i maj lægger den 4-6 grønlige æg med grå eller brune pletter.
Den har en meget varierende kost, den æder blandt andet insekter, ådsler, rotter, harekillinger, kartofler og fugleunger. Dens fjender er ræve og mennesker.


Mariehønen er en familie af bille (insekt) som kan flyve. De fleste mariehønearter lever af bladlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udelukkende af skimmelsvampe. Den mest almindelige har syv prikker og lever fortrinsvis af bladlus. Den syvplettede mariehønes røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og gemme sig, men dette udligner den ved at skræmme sine fjender i stedet. Der findes omkring 50 mariehønsearter i Danmark, hvor næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk med stærke farver. De fleste er rovdyr på både larve- og voksenstadie og spiser typisk blad- og skjoldlus og andre smådyr. Da de fleste af disse normalt opfattes som skadedyr betegnes mariehøns da også generelt som nyttedyr. En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehønseår". 2008 og 2009 er eksempler på sådanne år.


Korsedderkoppen (Araneus diadematus) har et lyst mønster på oversiden, der ligner et kors. Korsedderkoppen er en af Danmarks største edderkopper. Den hører til hjulspinderne, der spinder hjul-formede net, som de fanger deres bytte i. Korsedderkoppen er almindelig overalt i Danmark. Som hos de fleste hjulspindere er hunnen meget større end hannen og der foregår jævnligt kannibalisme i forbindelse med parringen. Studier af edderkoppers parring er dog foretaget i lys, og da edderkoppers parringer oftest foregår i mørket, kan det tænkes, at forekomsten af kannibalisme er overvurderet.


(Ikke egne billeder)