tirsdag den 3. maj 2011

5 interessante vækster på biotopen - VNT


Birk (Betula) er udbredt med ca. 50 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Arterne er kendetegnet ved, at de har rakleskæl, der er trefligede. Birkene er løvfældende buske eller træer. De er pionertræer og meget hurtigtvoksende, men forholdsvist kortlevende. Mange af arterne har en påfaldende hvid bark. Bladene er spredtstillede med savtakket rand. Blomsterne er samlet i rakler. De hanlige rakler er hængende, mens de hunlige er oprette. Blomsterne og senere også frøene sidder skjult mellem højbladene i frugtstanden. Frugterne er vingede nødder.


Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer. Det er høje træer med grene i regelmæssige kranse, der bærer hængende kogler, som falder af samlet, når de er modne. Nålene på slægtens arter er stikkende, firkantede i tværsnit og fæste på tapformede forhøjninger. Alle arter af Gran er modtagelige for svampen Rodfordærver (Heterobasidion annosum).


Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler. Bladene runde eller rendeformede i tværsnit, og de har åbne bladskeder. De 3-tallige blomster er vindsbestøvede. Frugterne er kapsler.


Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne han en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.


...den sidste plante ved jeg endnu ikke hvad er, men det finder jeg ud af når den kommer i blomst og bliver nemmere at identificere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar