Knopsvanen (Cygnus olor) er den kendteste af vores tre svanearter i Danmark. Den er Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredning har medført, at den nu findes ynglende i enhver større dansk Sø. I 1925 var der kun cirka tre par svaner tilbage, i 1950 var der cirka 300-400 par, og i 1955 1.000 par, i 1978 4.000 par.
Om efteråret flyver den ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som alger og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Når hunnerne er tre år gamle, kan de lægge æg.
Svanen kan ikke dykke, men henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen kan den nøjes med at snadre i overfladen.
Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.
Troldand (Aythya fuligula) er en and af andefugle. Den når en længde på 40-47 cm med et vingefang på 67-73 cm. Troldanden lever af snegle, muslinger og orm, og kan også tage frø fra vandplanter.Arten raster om dagen og trækker ud og søger føde om natten. Troldanden lever i søer, åer og ved kysten. I yngletiden træffes den oftest i mindre søer, men den uden for yngleperioden træffes i større flokke på dagrasteplader i søer og ved lavvandede kyster og i havnebassiner. Troldanden er udbredt i hele landet.
Kragen (Corvus corone) er en kragefugl i ordenen af spurvefugle. Den når en længde på 47 cm. Arten yngler i det vestlige og centrale Europa, men der findes også en bestand i det østlige Asien, der nogle gange bliver henregnet til sin egen underart C. c. orientalis. Delingen af arten menes nu at være foregået under sidste istid.
Kragen findes i to underarter: Gråkragen (Corvus corone cornix) (der er den almindelige form i Danmark) og sortkragen (Corvus corone corone) (der lever nord og syd for os). I nogle lande betragtes de to racer som selvstændige arter. I de områder hvor de to former overlapper hybridiserer de og danner mellemformer (fx i Sønderjylland).
Gråkragen både overvintrer og yngler i Danmark. Den lever mest i skovkantens træer og i for eksempel parker eller haver, hvor der er høje træer. Den bygger sin rede oppe i trætoppen, og den bruger tit samme rede flere år i træk. Fra midt i april til ind i maj lægger den 4-6 grønlige æg med grå eller brune pletter.
Den har en meget varierende kost, den æder blandt andet insekter, ådsler, rotter, harekillinger, kartofler og fugleunger. Dens fjender er ræve og mennesker.
Mariehønen er en familie af bille (insekt) som kan flyve. De fleste mariehønearter lever af bladlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udelukkende af skimmelsvampe. Den mest almindelige har syv prikker og lever fortrinsvis af bladlus. Den syvplettede mariehønes røde farve og sorte prikker tjener som advarselsfarver, hvilket er meget benyttet blandt insekter. Farverne og deres kombination signalerer til rovdyr, at de ikke skal spise mariehønen, fordi den smager grimt og er giftig. Den røde farve gør at mariehønen ikke kan kamuflere sig i landskabet og gemme sig, men dette udligner den ved at skræmme sine fjender i stedet. Der findes omkring 50 mariehønsearter i Danmark, hvor næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk med stærke farver. De fleste er rovdyr på både larve- og voksenstadie og spiser typisk blad- og skjoldlus og andre smådyr. Da de fleste af disse normalt opfattes som skadedyr betegnes mariehøns da også generelt som nyttedyr. En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehønseår". 2008 og 2009 er eksempler på sådanne år.
Korsedderkoppen (Araneus diadematus) har et lyst mønster på oversiden, der ligner et kors. Korsedderkoppen er en af Danmarks største edderkopper. Den hører til hjulspinderne, der spinder hjul-formede net, som de fanger deres bytte i. Korsedderkoppen er almindelig overalt i Danmark. Som hos de fleste hjulspindere er hunnen meget større end hannen og der foregår jævnligt kannibalisme i forbindelse med parringen. Studier af edderkoppers parring er dog foretaget i lys, og da edderkoppers parringer oftest foregår i mørket, kan det tænkes, at forekomsten af kannibalisme er overvurderet.
(Ikke egne billeder)
